Til forsiden

Køling af serverrum

Sikring af den daglige IT-drift

Udviklingen inden for servere går stadig i retningen af mindre enheder med endnu mere processorkraft. Af pladshensyn pakkes enhederne ofte kompakt sammen. Den kompakte indretning og de kraftigere servere medfører en voldsom varmebelastning, der stiller store krav til konstant og uafbrudt køling.

De fleste virksomheder er dybt afhængige af, at IT-systemerne altid er i drift. Derfor er opretholdelsen af en konstant temperatur i serverrummet en absolut forretningskritisk faktor. Vi løser køleopgaver med forskellige former for downflow-anlæg, bagdørskølere (on-rack), fancoils, osv., der sørger for optimal køling af hver enkelt server. Afhængigt af opgaven, finder vi den kølemetode, der bedst matcher behovet.

Da serverrummet og køleanlægget tilsammen udvikler en voldsom varmemængde er der som oftest mange penge at spare ved genvinding af varmen fra netop et serverrum. Læs mere om varmegenvinding.

I tilfælde, hvor vi ikke kan udnytte overskudsvarmen, tilbyder vi ofte at kombinere køleanlægget med frikøling, hvor luft udefra benyttes til kølingen såfremt udetemperaturen er tilstrækkelig lav – f.eks. under 15°C. Fordelen ved frikøling er, at der kan spares mange penge og store mængder af energi i perioder med lave udetemperaturer.

3D-layout kølecentraler

Ved at optegne den komplette installation med alle rørledninger og servicearealer i 3D kan vi designe den ideelle indretning.

 

Læs/download
MERE OM 3D-LAYOUT


Energibalance

Når der er et samtidigt behov for køling og opvarmning kan vi tilbyde 100% genanvendelse af energien - altså perfekt balance.

 

Læs/download
MERE OM ENERGIBALANCE


  • A-Comfort ApS
  • Galoche Alle 10
  • 4600 Køge
  • Tlf.: +45 70 26 05 88
  • CVR-NR: DK 28 71 27 90